Gå på opdagelse i vores sortiment & kommende events

Når passionen brænder, skal man bare nyde flammerne.

Oplevelser i glasset

Her er kun gyldne dråber og druer, som er nøje udvalgt. Sådan er livet bedst.

Vi elsker glade gæster

Derfor kan vi slet ikke lade være med at give service, som folk kan li'.

Premium cigarer – altid

Vi tager til verdens største cigarfestival, så vi bagefter kan dele ud af den røgfyldte viden.

Det handler om at give ilden videre

Bag Wine Whisky & Cigars står Flemming. Han er uddannet sommelier og komplet vild med (ja, du har nok regnet det ud) … vin, whisky og cigar. Han er drivkraften bag vores specialiserede events, høje serviceniveau, kvalitetsudvalg – og så var det Flemming, der en dag stod og havde købt sig en Bristol dobbeltdækkerbus fra 1981 og bare vidste, at Danmark snart skulle opleve noget unikt. Men det kan Flemming bedst selv fortælle – så værsgo’:

“Jeg er nødt til først lige at runde Sydfrankrig og rosé blandt andet, for det tændte gnisten i mig, som jeg ruller videre på i dag. Da jeg var omkring 20 år og 15 somre i træk, var jeg og familien i Frankrig, hvor vi hilste på de forskellige druer. Jeg blev bidt af de gode varer og begyndte også senere selv at importere. Jeg var, og er, fascineret af, hvad der skaber de rigtig gode flasker – altså kvaliteten – og hvad skal de parres med af mad og også røg. Da jeg var i mine 30’ere, uddannede jeg mig derfor også helt naturligt som sommelier.”

“Jeg havde tidligere en bar på Nørrebro, der hed Vin Whisky & Røg, som jeg lukkede, da vi fik børn, og jeg ville bruge mere tid på at være familiefar, imens ungerne var små. Og pludselig var tiden så inde til at rykke på ideen med barbussen. Så ja, jeg købte den her specielle, gamle engelske bus, som jeg elsker at tage ud og skabe oplevelser og minder med – for andre mennesker. For det er dét, der driver mig i dag – at se glæden i ansigterne, når jeg er så heldig at give lidt af ilden videre til vores events. Så jeg håber, vi ses derude.”

Flemming Plovsing Nielsen
Wine Whisky & Cigars

Books til dit event

Books til dit event